S1P ESD
Til tavlen og teknikrummet
Jalas Tempus 5618 S1P ESD
Meget let ventileret sko med ESD-godkendelse og sømværn i blødt tekstil, så der ingen stålplade er i sålen.
1.233 kr.
Se den hos StayproAnnonce
Antistatisk, ESD, ledende. Tre ord, der lyder ens, men ikke betyder det samme. Her er forskellen, og hvornår du har brug for dem.
Se fire ESD-skoKlasser og materialer er dem, forhandleren selv angiver.
S1P ESD
Jalas Tempus 5618 S1P ESD
Meget let ventileret sko med ESD-godkendelse og sømværn i blødt tekstil, så der ingen stålplade er i sålen.
1.233 kr.
Se den hos StayproAnnonce
S1P ESD
Jalas Tempus 5608 S1P ESD
Meget let sko med stødabsorbering i Poron XRD og et sømværn af tekstil. ESD-godkendt, så den også kan bruges ved elektronik.
1.153 kr.
Se den hos StayproAnnonce
S3 ESD
Monitor Micro S3 ESD
Kompositkappe og blødt sømværn af APT, helt uden metal. Også godkendt til ESD-arbejde.
787 kr.
Se den hos StayproAnnonce
SB ESD
Jalas 2900 Jack SB
Slip-in med mikrofiberoverdel og oliebestandig sål. Godkendt efter ESD-standarden EN IEC 61340-5-1.
1.042 kr.
Se den hos StayproAnnonce
På en stor del af sikkerhedsskoene står der et lille bogstav eller tre bogstaver, som de færreste tænker over: A, ESD eller C. De handler om sålens evne til at lede elektricitet, og de er vigtige, hvis du arbejder med elektronik, i et rent miljø eller i nærheden af brandfarlige dampe. Alle andre kan roligt nøjes med at vide, at de findes. Her er det, du skal vide, hvis du er en af dem, det gælder for.
Antistatisk (A). Det er den mest almindelige betegnelse, og den indgår som et grundkrav i de fleste klasser i EN ISO 20345. En antistatisk sko har en sål, der kan lede statisk elektricitet væk fra kroppen, så den ikke samler sig. Modstanden ligger mellem 0,1 og 1.000 megaohm. Det er et bredt interval, og det er ikke nok til arbejde med følsom elektronik.
ESD. Betegnelsen refererer til elektrostatisk afladning og standarden EN IEC 61340-5-1, som beskriver, hvordan man beskytter elektroniske komponenter mod statisk elektricitet. ESD-sko har en snævrere og lavere modstand end almindelige antistatiske sko, så ladningen ledes hurtigere og mere kontrolleret ned i gulvet. Hvilken præcis grænse der gælder, afhænger af virksomhedens ESD-program, så spørg dem.
Ledende (C). Ledende sko har meget lav modstand og bruges, hvor selv små ladninger kan være farlige, fx ved eksplosive stoffer. De bruges ikke som almindelige arbejdssko, og de må aldrig bruges, hvor der er risiko for elektrisk stød, for de leder også strøm fra netspænding.
Elektronikproduktion, montage af printkort, laboratorier, datacentre, teknikrum, reparationsværksteder og lagre med elektroniske varer. Alle steder, hvor en udladning, du selv slet ikke mærker, kan ødelægge en komponent. Mennesker kan først mærke en statisk gnist ved nogle tusinde volt, men en chip kan tage skade ved langt mindre. Også visse rene miljøer og farmaceutisk produktion stiller krav til ESD, fordi statisk elektricitet trækker støv til.
Er du i tvivl, så spørg din arbejdsgiver. ESD-krav står normalt i virksomhedens ESD-program, og her er der ofte angivet, hvilke sko der er godkendt, og hvordan de testes. Se også guiden til, hvem der betaler for sikkerhedssko, hvis virksomheden stiller sko til rådighed.
Det mest misforståede ved ESD er, at skoen ikke virker alene. Den virker kun som del af et system: kroppen, strømpen, skoen og gulvet. Hvis gulvet ikke er ESD-gulv, hjælper den bedste sko ikke. Hvis du har tykke, isolerende sokker eller en indlægssål af skum, der afbryder kontakten, ledes ladningen ikke af. Det er også derfor, ESD-sko typisk har en tynd, ledende kontakt mellem fod og sål.
Skift derfor ikke indlægssål uden at tjekke, om det nye indlæg er ESD-godkendt. Mange almindelige indlæg er det ikke, og så er skoen ikke længere ESD-sko. Mere om indlæg i guiden til pasform, indlæg og komfort. Det samme gælder for snavs: et lag voks, olie eller støv på sålen kan virke som isolation.
I mange virksomheder bruges en lille testplade, hvor du stiller dig med begge fødder, og apparatet melder grønt eller rødt. Prøven viser, om hele kæden fra krop til gulv leder. Det er kun et øjebliksbillede, så den skal tages jævnligt, især hvis sålen er slidt eller beskidt.
Er du i tvivl om, hvordan din virksomhed måler, så spørg. Du må gerne bede om en prøve, før du begynder at arbejde med følsomme komponenter.
Start med klassen. ESD er en tilføjelse til beskyttelsesklassen, ikke en erstatning. Har du brug for tåkappe og sømværn, skal du finde en sko, der både er S1P eller S3 og ESD. Har du ikke brug for sømværn, fordi gulvet er rent, kan en SB eller S1 være nok. Se guiden til S1, S1P, S2 og S3.
Kig dernæst på sømværnet. En stålplade i sålen er en ledende genstand, og i et miljø med følsomt udstyr eller metaldetektorer er et sømværn af tekstil eller komposit ofte det bedste valg. Det gør også skoen lettere. Se guiden til materialer i sikkerhedssko for forskellen på stål, aluminium og komposit.
Og husk det praktiske: ESD-sko bliver brugt hele dagen på hårde gulve. Vælg en model med god dæmpning og en vægt, du kan holde til. En sko, der er rigtig i papiret, men for tung at have på, bliver ikke brugt, og så er den ikke ESD-sko, når det gælder. Se guiden til vinter og kulde, hvis du også har arbejde udendørs.
Opdager du en af dem hos dig selv, er det ikke noget at skamme sig over. Det er de fire ting, som oftest går galt, også i virksomheder, der har et ESD-program.
Det vigtigste at holde fast i er, at en ESD-sko eller en antistatisk sko ikke beskytter mod elektrisk stød. Den leder tværtimod ladning væk. Skal du arbejde i nærheden af spænding, fx som elektriker, så er det en anden type beskyttelse, du skal have, og den følger andre standarder. Se guiden til sikkerhedssko efter fag for en oversigt over, hvad elektrikere typisk vælger.
Det er også derfor, ESD-sko og elektrikersko ikke er det samme. Vælg efter risici, og læs mærkningen på skoen. Er du i tvivl, så spørg sikkerhedsrepræsentanten eller leverandøren.
En ESD-sål virker kun, hvis den er ren. Tør den af med en fugtig klud, og undgå voks, olie og fedt på sålen. Opbevar skoene tørt, og brug ikke indlæg, der ikke er ESD-godkendte. Læs mere om pleje i guiden til vedligehold og levetid. Efter slid på sålen, eller hvis den er revnet, bør du få den testet. En sål, der er blevet glat og blank, kan have mistet sin ledeevne.
Skift sokker dagligt, og vælg tynde, fugtbortledende sokker. En sok, der er våd af sved, leder lidt, men en sok i polyester kan samle statisk elektricitet. Spørg i din virksomhed, om de har anbefalede sokker.
Skal du have et par med andre egenskaber, så find hele udvalget under sikkerhedssko efter klasse og pris.
Kort fortalt: antistatisk (A) er standarden i de fleste sikkerhedssko. ESD er snævrere og kræver et system med gulv og ESD-godkendt indlæg. ESD beskytter ikke mod elektrisk stød.
Kilder: EN ISO 20345:2022 for antistatiske egenskaber og EN IEC 61340-5-1 for ESD.