EN ISO 20345: S1, S1P, S2 og S3 forklaret

S1, S1P, S2 og S3 er ikke tilfældige koder — de er en præcis opskrift på, hvad skoen beskytter mod. Her er hele systemet.

S1, S1P, S2, S3 — koderne på kassen ligner volapyk, men de er faktisk en præcis opskrift på, hvad skoen beskytter mod. Her forklarer vi hele systemet bag EN ISO 20345, så du kan læse en sko som en fagperson.

Når du står med to par sikkerhedssko, er beskyttelsesklassen den hurtigste måde at se, hvad du får. Bag koderne ligger den europæiske standard EN ISO 20345, som fastlægger en række test og egenskaber. Forstår du systemet, køber du hverken for meget eller for lidt — og du undgår at betale ekstra for en vandtæt sømværnsstøvle, hvis du står tørt indendørs hele dagen.

Grundkravet: tåkappen og de 200 joule

Fælles for alle sikkerhedssko efter EN ISO 20345 er tåkappen. Den skal kunne modstå et slag på 200 joule — energien fra cirka 20 kilo, der falder en meter ned — uden at klemme foden. Det er dette krav, der definerer en sikkerhedssko og adskiller den fra en almindelig arbejdssko. Grundniveauet, hvor en sko blot har tåkappen og opfylder basiskravene, kaldes SB (Safety Basic).

Oven på grundkravet bygger standarden en trappe af klasser, hvor hver klasse lægger flere egenskaber til. Jo højere op ad trappen, jo mere komplet er beskyttelsen — og som regel jo tungere og dyrere skoen. Kunsten er at finde det trin, der passer til dine farer, uden at gå længere op end nødvendigt.

S1: den antistatiske indendørssko

S1 er indgangsklassen for de fleste. En S1-sko har tåkappe, den er antistatisk (den leder statisk elektricitet væk, så du ikke får stød eller antænder gnister), den har en energioptagende hæl, der dæmper stød op gennem benet, og den har et lukket hælområde. Til gengæld er overdelen ikke nødvendigvis vandafvisende, og der er ikke sømværn.

S1 er derfor det oplagte valg til tørre indendørs miljøer: lettere montage, mekanik, produktion under tag og lagerarbejde, hvor gulvet er tørt, og hvor du ikke risikerer at træde på søm. Fordelen er, at S1-sko ofte er de letteste og mest luftige, fordi de ikke er belastet med sømværn og vandtæt membran. Netop derfor er de også populære som komfortsko blandt folk, der går meget på hårde gulve.

S1P: S1 med sømværn

S1P er den mest solgte klasse i mange håndværksfag, og det er der en god grund til. P'et står for penetration og betyder, at skoen har fået tilføjet et sømværn — en gennemtrædningssikker mellemsål, der forhindrer, at et søm eller en skarp genstand kan trænge op gennem sålen og ind i foden. Alt andet er som S1: antistatisk, energioptagende hæl, men ikke nødvendigvis vandafvisende overdel.

Sømværnet findes i to varianter. Det klassiske er en stålplade, som er meget modstandsdygtig, men lidt tungere og ikke dækker helt ud til kanten. Det moderne alternativ er et tekstilsømværn af vævede fibre, der er lettere, mere fleksibelt og dækker et større område af sålen — til gengæld en anelse dyrere. For en tømrer eller en, der arbejder, hvor der ligger søm og skarpt affald, er S1P ofte det rette udgangspunkt.

S2: vandafvisning uden sømværn

S2 tager udgangspunkt i S1 og lægger én vigtig egenskab til: en vandafvisende overdel. Materialet skal kunne modstå, at vand trænger igennem i et vist tidsrum, så fødderne holdes tørre ved kortvarig kontakt med væske. S2 har derimod ikke sømværn. Klassen er derfor tænkt til miljøer, hvor der spildes væske, men hvor gulvet ikke er fyldt med skarpe genstande.

Typiske brugere af S2 er fødevareindustri, køkkener, rengøring, landbrugets staldarbejde og lignende, hvor det handler om at holde fødderne tørre, men hvor risikoen for at træde på søm er lille. Vil du både have vandafvisning og sømværn, skal du et trin højere op — til S3.

S3: den komplette udendørssko

S3 er den mest alsidige og beskyttende af de udbredte klasser. Den samler det hele: tåkappe, antistatik, energioptagende hæl, vandafvisende overdel, sømværn og en profileret sål med markeret mønster, der giver godt greb på løst og ujævnt underlag. En S3-sko er bygget til at klare vejr, vand, mudder og skarpt materiale — kort sagt en byggeplads eller udendørs arbejde året rundt.

Prisen for al den beskyttelse er, at S3-sko typisk er tungere og varmere end en let S1-sko. Derfor giver det ikke mening at vælge S3, hvis du står tørt og trygt indendørs — så bærer du bare rundt på ekstra vægt uden gavn. Men skal du ud, hvor det er vådt, koldt og fyldt med skarpt affald, er S3 pengene værd hver eneste dag.

Tillægskoderne: SRC, HRO, CI, HI, WR og flere

Ud over hovedklassen kan en sko bære en række tillægskoder, der beskriver ekstra egenskaber. De er værd at kende, når to sko i samme klasse ellers ligner hinanden:

• SRA / SRB / SRC — skridsikkerhed. SRC er højeste niveau (bestået på både våde fliser og fedtet stål).
• P — sømværn (penetration), som i S1P.
• WR — hele skoen er vandtæt (mere end blot vandafvisende overdel).
• HRO — sålen tåler kortvarig kontakt med varme (op til 300 °C).
• CI — kuldeisolering; HI — varmeisolering af sålen.
• M — mellemfodsbeskyttelse; AN — ankelbeskyttelse.

Bemærk, at standarden er blevet opdateret over årene, og nogle koder som ESD (beskyttelse af følsom elektronik) angives særskilt. Kig altid efter, at skoens mærkning matcher de krav, din arbejdsplads stiller — det er mærkningen inde i skoen eller på æsken, der er den gyldige dokumentation.

Sådan vælger du den rigtige klasse

Reglen er enkel: start med dit arbejdsmiljø, ikke med klassen. Er du tør og indendørs, rækker S1 — og S1P, hvis der kan ligge søm. Spildes der væske, men er der ikke skarpt på gulvet, peger det mod S2. Er du udendørs eller på byggeplads med vand, mudder og skarpt affald, er S3 det rigtige. Skal sålen tåle varme eller kulde, tilføjer du de relevante tillægskoder.

Husk, at højere klasse ikke automatisk er «bedre» — den er bare mere. En unødigt tung og varm sko bliver taget af og lagt væk, og så beskytter den ingenting. Når du har fastlagt klassen, kan du med fordel se på, hvad forskellige fag konkret har brug for i vores guide til sikkerhedssko efter fag, og dykke ned i, hvad tåkapper og såler er lavet af, i guiden om materialer.