Sikkerhedssko til køkken og fødevarer

Et professionelt køkken, et slagteri og en produktionshal i fødevarebranchen har det til fælles, at gulvet sjældent er tørt. Der er fedt, vand, saftrester og rengøringsmiddel, og skoen skal både beskytte mod tunge ting og holde fødderne på jorden. Derudover skal den kunne vaskes, og i mange virksomheder skal den også være hvid eller lys. Her får du et overblik over, hvad der er værd at se efter.

Gulvet er det største problem

De fleste uheld i et køkken er glidefald, og de sker på gulve, der ser rene ud. En sål, der er god til tørt beton, kan være helt forkert på glat flise med et tyndt lag fedt. Derfor er sålens mønster og gummiblanding vigtigere end overdelens udseende. Det handler om, at sålen har et grebsmønster, der skubber væske væk, og et materiale, der ikke bliver hårdt og glat af fedt.

Ifølge Jalas' oversigt over EN ISO 20345:2022 har alle klasser et obligatorisk krav til sklisikring, og mærket SR viser en ekstra test af sklisikring på en olieret overflade. Ældre sko kan være mærket SRA, SRB eller SRC. Jalas 3110 Light Grip er mærket SRB i butikkens beskrivelse. Læs mere om, hvordan sklisikringen er tænkt, i guiden til skridsikre sikkerhedssko.

Et andet punkt er olie og fedt i sig selv. Sålen skal tåle fedt uden at blive blød eller revne. Jalas 3110 har en nitrilgummisål, der også er varmebestandig, og butikken beskriver den som olie- og kemikaliebestandig.

Hvide sko og farvekrav

I fødevareproduktion er hvide eller lyse sko udbredte, fordi snavs og spild er lettere at se. Om din arbejdsplads kræver det, afhænger af virksomhedens egne regler, og dem skal du spørge din leder om, før du køber. Jalas 3520 White er et eksempel på en hvid sko uden snørebånd med elastik over vristen, tilpasset fødevarearbejde. Jalas Tempus 5608 er en helt hvid S1P-sko med ESD-godkendelse og en dæmpet indersål.

Husk, at hvide sko kræver mere pleje, hvis de skal blive ved med at se hvide ud. Det er et argument for at vælge en overdel, der kan tørres af, og for at have to par, så du altid har et rent par at tage på.

Hvilken klasse passer til køkkenet

Her er der ikke ét rigtigt svar, for et køkken er ikke et værksted. Mange køkkener har brug for en tåkappe, fordi tunge gryder og kasser kan falde, men sjældent for et sømværn, fordi der ikke er søm på gulvet. Derfor ser du ofte S2, som har lukket hæl, antistatisk sål, energiabsorption og en overdel, der holder vand ude, men ikke har sømværn. Det er klassen i Jalas 3110 og 3520. Se i øvrigt, hvordan klasserne er bygget op, i guiden til S1, S1P, S2 og S3.

Har du brug for sømværn, fordi gulvet er slidt, eller du går på områder med byggeri, er S1P et godt valg. SB er den mest grundlæggende klasse og kræver kun tåbeskyttelse og sklisikring, og den bruges af nogle køkkener, der kun har brug for den basale beskyttelse. Spørg altid, hvad virksomhedens risikovurdering siger, og se oversigten over sikkerhedssko efter fag.

Træsko med ståltå

Nogle steder bruges træsko med tåbeskyttelse, fordi de er lette at tage af og på og nemme at skylle af. Sika 895 Flex er et eksempel: en åben træsko uden hælkappe i åndbart læder, med ståltå, blød indersål og en olie- og benzinbestandig PU-sål. Butikken angiver den som klasse SB med mærkningerne A, E, FO, WRU og SRB. Træsko er behagelige, men de sidder ikke fast som en lukket sko. Det kan være et problem, hvis du løber, bærer meget eller går på trapper.

Åbne sko er heller ikke altid tilladt, for hæl og vrist er ikke beskyttet. Læs mere om, hvornår de kan bruges, i guiden til sikkerhedssandaler og clogs.

Varmt vand, damp og fritering

Spild af varmt vand eller olie er en risiko, som mange ikke tænker over. En sko med en overdel, der slutter tæt omkring foden, og en sål, der ikke smelter ved kontakt med varme ting, er en fordel. Jalas 3110 er testet efter HRO, som betyder, at ydersålen er afprøvet mod kontakt med en varm overflade. Standardens testtemperatur er 300 grader. Det er ikke det samme som, at du kan stå i kogende olie, men det er en ekstra sikkerhed, hvis et uheld sker.

Vær også opmærksom på, at en sko, der får kogende vand ned i skaftet, ikke beskytter dig. Derfor er højere sko og støvler ofte at foretrække i varme køkkener, hvis der er risiko for, at der løber noget ned.

Rengøring uden at ødelægge skoen

En køkkensko bliver vasket, og det stiller krav til vedligeholdelsen. Skyl den af med lunkent vand og en mild sæbe, brug en børste til sålens mønster, og lad den tørre ved stuetemperatur. Undgå at lægge skoene på en radiator, fordi varmen kan få læder til at blive hårdt og sprødt. Har du to par, kan du tørre det ene, mens du bruger det andet.

Tjek sålen med jævne mellemrum. Når mønstret er slidt ned, mister skoen sin skridsikkerhed, og det er netop det, du bruger skoen til. Et par til et køkken har kortere levetid end et par til tørt arbejde, og det er helt normalt. Se flere råd i guiden til vedligehold og levetid.

Bruger virksomheden stærke rengørings- eller desinfektionsmidler på gulvet, så læs producentens anvisning til skoene. Den fortæller, hvad overdel og sål tåler, og hvordan de skal tørres. Har du spørgsmål, kan du kontakte butikken, som skoene er købt i. Pas også på ikke at lade skoene stå fugtige i en lukket taske efter arbejde, for det er den hurtigste vej til dårlig lugt og slidte sømme. Tør dem, og lad dem hvile en dag mellem hver brug, hvis du kan.

Skiftehold, nye kolleger og første dag

I et køkken er der ofte flere, der bruger de samme omklædningsrum, og sko, der står i en pose uden luft, bliver hurtigt dårlige. Hæng dem op eller sæt dem på en hylde, så luften kan komme til, og tag indlægget op, hvis det er løst. Tag et ekstra par sokker med. Mange oplever, at fødderne bliver varme i køkkenets varme, og så er det rart at kunne skifte midt på dagen.

Er du ny, så spørg, om virksomheden stiller sko til rådighed, eller om der er en aftale med en leverandør. Det er ikke ualmindeligt, at det er arbejdsgiveren, der sørger for skoene, og det er derfor værd at spørge, før du køber selv. Du kan læse mere om det i guiden til, hvem der betaler for sikkerhedssko.

Brug de første dage på at lægge mærke til, hvordan skoen opfører sig, når gulvet er vådt. Glider den, eller klistrer den? Er der steder i køkkenet, hvor du skal gå langsommere? Det er information, du ikke kan læse dig til, og som hjælper dig med at vælge næste par.

Tjekliste til køkkenskoen

1. Har skoen en sål med godt grebsmønster og et materiale, der tåler fedt?
2. Er klassen den, virksomheden kræver, og er den mærket efter EN ISO 20345?
3. Kan overdelen tørres af, og må den vaskes?
4. Passer farven til virksomhedens regler?
5. Er der to par, så det ene kan tørre?

Går du med kolleger i samme køkken, så spørg, hvilke sko de bruger, og om de har haft problemer. Et par minutters samtale kan være mere værd end flere timers søgning på nettet.