De fleste sikkerhedssko er bygget til tunge ting og søm. Varme er en helt anden fjende. En sål, der smelter på varm asfalt, en gnist, der brænder hul i en mesh-overdel, eller et sprøjt af smeltet metal, der rammer en snørebånds sløjfe, er ikke noget, en almindelig S3 er lavet til. Her får du overblikket over de tre ting, der tæller: sålens varmebestandighed, overdelens materiale og standarden bag.
HRO: sålen, der tåler 300 grader
Bogstaverne HRO står for heat resistant outsole, altså en ydersål, der kan klare kontakt med varm overflade. I EN ISO 20345 testes en HRO-sål ved at placere den på en 300 graders varm overflade i et minut. Sålen må ikke smelte, revne eller miste sin form, og foden må ikke blive for varm indeni. Det er altså kortvarig kontakt, ikke permanent.
Det er vigtigt at forstå begrænsningen. HRO betyder ikke, at skoen kan stå i ild, eller at du kan gå på 300 graders overflade hele dagen. Det betyder, at sålen er testet til at kunne tåle at træde på noget varmt, fx en varm metalplade eller ny asfalt, uden at gå i stykker. Se guiden til S1, S1P, S2 og S3 for de øvrige koder.
Asfalt, tag og varme gulve
Vejarbejde med ny asfalt, tagdækning med tagpap og arbejde på varme maskiner og ovne er typiske steder, hvor sålen møder varme. Varm asfalt ligger omkring 150 grader, når den lægges, og en almindelig PU-sål kan blive blød og klæbrig. En HRO-sål i gummi eller en særlig polyuretanblanding holder formen og bevarer grebet.
Til asfaltarbejde er højt skaft også en fordel, så grus og varmt materiale ikke falder ned i skoen. Skaftet bør dække anklen, og buksebenet skal lægges ud over skoen, så materiale ikke kan løbe ned mellem ben og sko. Se guiden til sikkerhedsstøvler for støvler med skaft.
På tage i sol kan også en let sko blive varm. Tjek, at sålen er tyk nok til at isolere, og at overdelen ikke er af tynd mesh, som lader varme komme direkte til foden. Tagpap og tagdækning er gennemgået i guiden til sikkerhedssko til tagdækker og tagarbejde.
Svejsning, gnister og smeltet metal
Svejsning og skæring giver gnister, sprøjt og smeltede dråber. Her er det ikke bare sålen, der tæller, men hele skoen. Syntetiske materialer som nylon, polyester og mesh smelter og kan klæbe til huden, mens læder er langt mere robust. Derfor er lædersko eller læderstøvle det mest almindelige valg til svejsere.
Der er flere ting at se efter:
- Læder i overdelen. Ikke mesh eller tyndt tekstil. Fuldnarvet læder tåler gnister bedst.
- Dækket lukning. Snørebånd og lynlåse kan fange gnister. En tunge, der er dækket af en klap, eller en lukning uden åbninger er bedre.
- Højt skaft eller gamacher. Gnister og sprøjt skal ikke kunne falde ned i skoen. Beskyttelsesgamacher findes som tilbehør.
- Ingen manchetter på buksebenene. De fanger varme dråber og brænder.
- Sål, der tåler varme. HRO er et godt sted at starte.
Det er vigtigt at sige, at en almindelig sikkerhedssko ikke er godkendt til svejsning. Svejsere skal have sko, der er vurderet til opgaven, og arbejdsgiveren bør vurdere risici og vælge efter dem.
EN ISO 20349: støberi og svejsning
Til sko, der beskytter mod termiske risici og smeltet metal, findes en særskilt standard, EN ISO 20349. Den dækker fodtøj til støberier og svejsere og stiller krav til, hvordan skoen skal modstå strålevarme, gnister og stænk af smeltet metal. Den supplerer EN ISO 20345 og bruges sammen med den, hvis du både skal have tåbeskyttelse og beskyttelse mod varme.
Så hvis dit arbejde indebærer støberi, svejsning eller anden varm proces, så spørg efter fodtøj, der er mærket efter EN ISO 20349, og tjek med arbejdsgiveren, hvilket niveau der kræves. HRO alene er ikke nok i alle tilfælde. Se også guiden til sikkerhedssko efter fag for en oversigt over, hvad forskellige fag normalt bruger.
Andre steder, hvor der er varme
Det er ikke kun svejsere og vejarbejdere, der møder varme. I industrikøkkener og bagerier står man på gulve, hvor varm olie og kogende vand kan sprøjte, og her er en lukket sko med vandtæt overdel det rigtige. På værksteder med slibning og skæring flyver gløder, som kan sætte sig i tunger og snørebånd. I glasværker og metalindustri er der stråling og varme overflader. Hver af dem har sit eget billede, og derfor er der ikke én sko, der løser dem alle.
Lad være med at antage, at "S3 med HRO" dækker alt. Spørg om, hvilke temperaturer og hvilke processer der er tale om, og få det skrevet ind i arbejdspladsvurderingen. Det er også her, sikkerhedsrepræsentanten kan hjælpe. En sko, der er valgt efter det rigtige scenarie, er bedre end en dyr sko, der er valgt efter gætværk.
Fire fejl, der koster fødder
- Mesh og tekstil nær gnister. De smelter og klæber. Brug læder.
- Bukser uden for skoen. Varme dråber løber ned i skoen mellem ben og skaft.
- Åbne snørehuller. Gnister fanges i snørebånd og huller. Dæk dem med en klap eller vælg en anden lukning.
- Slidt sål. En sål, der er blevet hård og skinnende af varme, har mistet sin elasticitet og sit greb.
Alle fire kan forebygges med et blik på skoen, inden du starter. Gør det til en vane at kigge på sål, syninger og lukning, når du tager skoene på.
Tjekliste, hvis du vælger til andre
Skal du vælge sko til et hold, så start med en liste over varmerisici: hvilke processer, hvilke temperaturer, hvor længe er man udsat. Vælg derefter sko efter det, og bed leverandøren om dokumentation for, at skoen er testet til formålet. Prøv skoene af på stedet, og få feedback efter en uge. Tjek, om de kan bruges sammen med buksebenene og eventuelle gamacher. Skriv ned, hvornår skoene skal efterses og skiftes, så det ikke bliver glemt.
Pleje efter varmen
Varme tørrer læder ud, og en sko, der har været udsat for gnister eller høj temperatur, bør efterses. Tjek, om syninger er brændt eller svedet, og om sålen er blevet hård eller revnet. Selv små skader kan svække beskyttelsen. Giv læderet creme eller voks, så det ikke bliver sprødt, og lad det tørre ved stuetemperatur. Aldrig på radiator. Se guiden til vedligehold og levetid.
Skift skoen, hvis sålen er blevet blank, hård eller revnet, hvis tåkappen er blevet beskadiget, eller hvis overdelen har brændehuller. Du kan ikke reparere dig til beskyttelse mod varme. Er du i tvivl, så er skoen færdig.
Skal du have et nyt par til varme omgivelser, så find flere sko til alle opgaver under sikkerhedssko efter klasse.
Kort fortalt: HRO betyder, at sålen er testet mod 300 grader i kort tid. Til svejsning skal du vælge læder, dækket lukning og høj sko, og tjekke EN ISO 20349 hos arbejdsgiveren.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder HRO på en sikkerhedssko?
HRO står for heat resistant outsole. Sålen er testet mod kontakt med en 300 grader varm overflade i et minut. Det betyder ikke, at skoen kan tåle åben ild.
Kan jeg svejse i almindelige sikkerhedssko?
Almindelige sikkerhedssko er ikke bygget til svejsning. Vælg sko med læder, dækket lukning og sål, der tåler varme, og tjek, om arbejdet kræver sko efter EN ISO 20349.
Hvilken sko skal jeg bruge til varm asfalt?
En sko eller støvle med HRO-sål, helst med højt skaft, så grus og varmt materiale ikke falder ned i skoen.
Er mesh farligt ved varme?
Ja. Syntetiske materialer og mesh kan smelte ved gnister og varme dråber, og det kan give brandsår. Vælg læder til varme processer.
Hvad er EN ISO 20349?
Det er en standard for fodtøj, der beskytter mod termiske risici og smeltet metal i støberier og ved svejsning. Den supplerer EN ISO 20345.
Kilder: EN ISO 20345:2022 for HRO og EN ISO 20349 for fodtøj til støberi og svejsning.