Sikkerhedssko til vinter og kulde

Der er ikke noget galt med at have stål i tåen om sommeren. Om vinteren er det en anden sag. Metal leder varme væk fra foden, og en ståltåkappe, der har stået i frost, bliver kold og tager varmen fra tæerne. Resultatet er den velkendte fornemmelse af tæer, der er følelsesløse efter en time. Heldigvis kan du gøre meget, og det starter med valget af sko og sokker.

Tåkappen leder kulde: stål, aluminium og komposit

Stål og aluminium leder varme godt, hvilket betyder, at de tager varmen fra tæerne i kulden. Komposit og glasfiber leder varme meget dårligere, og kompositkappen mærkes ikke så meget som kold. Hvis du arbejder længe udendørs i frost, er en kompositkappe ofte en bedre vinterløsning. Til gengæld er den lidt tykkere, så den fylder mere i skoen.

En anden ting er, at en for trang sko også er kold. Tæerne skal kunne bevæge sig, og blodet skal kunne cirkulere. Køber du en sko, der passer på millimeteren om sommeren, så passer den ikke med tykke sokker om vinteren. Vælg derfor lidt mere plads. Mere om materialerne i guiden til materialer i sikkerhedssko.

Foer og isolering: det ligger i konstruktionen

En vintersko har typisk foer af fleece, uld eller syntetisk isoleringsmateriale, og nogle har en tykkere sål, der holder kulden fra jorden. Indersålen betyder også noget: en sål i uld eller filt isolerer mere end en tynd skumsål. Se efter betegnelser som "foret", "vinter" eller "hotlinet" i produktnavnet.

Vær opmærksom på, at et foret skaft fylder, og at skoen derfor er varmere, men også tungere. Det er en afvejning, og den er værd at tænke over, hvis du både arbejder ude og inde. Står du inde og ude skiftevis, kan en foret sko blive for varm indendørs, og så sveder du, hvilket gør foden kold, når du går ud igen. Mere om sved i guiden til sved og lugt.

Hvis du har meget vand og sjap, så er en støvle ofte et bedre valg end en lav sko. Skaftet holder snavs ude, og en vandtæt støvle holder foden tør. Se guiden til sikkerhedsstøvler.

Sokker: lag på lag, men ikke for tæt

Den klassiske fejl er at tage to par sokker på og dermed presse foden ind i en sko, der ikke har plads til det. Pressede tæer fryser. Brug i stedet én god sok af merinould eller en teknisk blanding, der varmer og transporterer fugt væk. Vil du have mere varme, så vælg en tykkere sok i en sko med mere plads.

Våde sokker er farligere for varmen end kolde. Tag derfor et tørt par med, og skift, hvis fødderne bliver fugtige. Undgå ren bomuld, som holder på fugt og lader kulden komme direkte ind. Har du tendens til kolde tæer, kan en indlægssål med isolerende lag, fx i uld eller folie, hjælpe. Husk bare at tjekke, at den ikke ødelægger skoens antistatiske egenskaber, hvis det er relevant. Se guiden til pasform, indlæg og komfort.

Greb på sne og is

En sko kan være varm og stadig farlig, hvis sålen ikke griber. Sneslud og is er blandt de mest almindelige årsager til faldulykker om vinteren. En sål med grov profil og blød gummiblanding griber bedre på kold og våd overflade. Hård gummi bliver stiv i frost og mister greb, så sålmaterialet er mere afgørende, end man tror. Nogle producenter bruger særlige gummiblandinger til kulde. Hold øje med navne på sålmaterialet i beskrivelsen. Se guiden til skridsikre sikkerhedssko.

Er det rigtig glat, kan du få pigge eller broddesko, der spændes udenpå skoen. Tjek, at de passer til din sko, og at din arbejdsplads tillader dem. Fjern dem, før du kommer ind på et flisegulv, for de ridser og kan få dig til at skride.

Tørring og pleje om vinteren

Vinteren stiller krav til vedligeholdelsen. Vejsalt, sne og sjap æder af læder og sømme, og en sko, der bliver våd hver dag, får ikke tid til at tørre. Skyl saltet af, når du kommer hjem, tag indlæg og foer ud, og lad skoen tørre ved stuetemperatur. Ikke på radiator, for varmen får læder til at revne og kan skade lim. Brug avispapir til at sluge fugt.

Giv læderet imprægnering eller voks jævnligt, så det ikke suger vand. Se guiden til vedligehold og levetid, som gælder hele året. Har du mulighed for det, så skift mellem to par vintersko. Så får hvert par to dage til at tørre, og det forlænger levetiden og holder fødderne varme.

Fra kulde til varme og tilbage igen

Et problem, mange glemmer, er skiftet mellem ude og inde. Kommer du fra minus ti ind i en varm hal, bliver foden hurtigt varm, og sveden kommer. Går du så ud igen med en våd sok, falder temperaturen i skoen med det samme. Det er her, folk fryser mest, selv med dyre sko. Skift til en tør sok, hvis du har mulighed for det, og lad skoen få luft i pausen.

Det hjælper også at åbne skoen lidt, når du kommer ind, og lukke den, før du går ud. Med snøring er det nemt. Med en drejeknap tager det ti sekunder. Se guiden til sikkerhedssko uden snørebånd. En sko med lynlås i siden er hurtig at åbne og lukke, men lynlåsen skal være beskyttet mod sne og is, ellers fryser den fast.

Fem vinterfejl

• For trang sko. Tykke sokker i en sko, der var stram i forvejen, giver koldere fødder, ikke varmere.
• Våde sko dagen efter. En sko, der ikke har fået lov at tørre, starter kold og klam.
• Ingen imprægnering. Læder, der suger vand, bliver tungt og koldt.
• Glatte såler. En slidt sål er farlig i sne og is, uanset hvor varm skoen er.
• Glemte pauser. Tag skoene af i frokostpausen, hvis du kan, og lad fødderne varme op.

Næsten alle fem er nemme at rette, og de koster ingenting. Det sværeste er at huske det, når man er træt og kold, men en lille rutine gør det lettere.

Sådan vælger du

Kig først på arbejdet. Står du stille i kulden eller bevæger du dig? Står du stille, har du brug for mere isolering. Går du meget, kan du nøjes med mindre foer. Tænk dernæst på vand. Er det sjap, så vælg vandtæt eller gummi. Er det tørt og koldt, kan læder med foer være fint.

Prøv skoen med den sok, du vil bruge, og gå en tur. Er der plads til at bevæge tæerne, og bliver hælen nede? Så er du godt på vej. Skal du have et nyt par, kan du se hele udvalget under sikkerhedssko til alle årstider.

Skaftets højde har også betydning for sne og kulde, og den er forklaret i guiden til høje eller lave sikkerhedssko.