Ondt i fødderne af sikkerhedssko

En sikkerhedssko skal beskytte din fod mod det, der kan ramme den udefra. Den skal ikke gøre ondt i sig selv. Alligevel er smerter efter en arbejdsdag meget almindelige, og mange tror, det hører med. Det gør det ikke. Oftest er der en konkret årsag i skoen, i indlægget eller i måden, du bruger den på, og den kan som regel rettes. Her er de hyppigste, sorteret efter hvor det gør ondt.

Har du smerter, der ikke går væk, eller som er blevet værre over tid, så tal med din læge eller en fodterapeut. Det her er en guide til skoen, ikke en diagnose.

Hvor gør det ondt?

Start med at lokalisere smerten. Den fortæller meget om, hvad der er galt.

• Under hælen. Oftest for lidt dæmpning, for hård sål eller et slidt indlæg.
• Under forfoden og ved tæernes rod. For lidt dæmpning, for smal sko eller en sål, der ikke bøjer.
• Ved siden af foden eller tæerne. For smal sko eller tåkappe, der presser.
• Oven på foden. Snørebånd, der er strammet for hårdt, eller en tunge, der gnider.
• Bag ved hælen. Hælkappe, der gnider, eller en sko, der er for stor, og hælen glider.
• Vabler. Gnidning, fugt og en sko, der sidder forkert.

Hælen: dæmpning og stødbelastning

Hver gang hælen rammer gulvet, går der en stødbølge op gennem kroppen. På et betongulv er den hårdere end på træ eller gummi, og over en hel dag bliver det til tusinder af skridt. En sikkerhedssko har en energioptagende hæl, som det hører til i EN ISO 20345, men hvor meget dæmpning der er i praksis, varierer meget fra sko til sko.

Se efter en mellemsål af skum, gel eller andet dæmpende materiale, og efter beskrivelser som "stødabsorberende" eller navne på dæmpningsteknologier. Prøv dem på hårdt gulv, ikke bare på tæppet i butikken. Er skoen slidt eller indlægget fladtrådt, mister den meget af sin dæmpning, og det kan du mærke i hælen. Se guiden til vedligehold og levetid for, hvornår en sko er udtjent.

Står du på hårdt gulv hele dagen, kan en udmattelsesmåtte hjælpe, hvis arbejdet tillader det. Det er en vigtig detalje, som arbejdsgiveren kan sørge for.

Forfoden: tryk, bredde og stiv sål

Smerter under forfoden kommer ofte af, at sålen er for stiv eller for tynd, så trykket samler sig under tæernes rod. En sål, der bøjer, hvor foden bøjer, fordeler trykket, og en tyk, blød mellemsål dæmper. Er skoen for smal, bliver tæerne presset sammen, og nerverne kan blive irriterede.

Mærk efter: Kan du sprede tæerne? Er der plads, uden at skoen er så stor, at foden glider? Er svaret nej, er skoen enten for smal eller en forkert læst. Se guiden til sikkerhedssko til brede fødder. Prøv at gå efter en sko med bredere forfod eller en lukning, der ikke presser.

Tæerne: tåkappen presser

Hvis tæerne rammer tåkappen foran, er skoen for kort, eller foden glider fremad. Det sker ofte på rampe og trapper. Ramte tæer giver blå negle og smerter. Tjek, at der er cirka en halv til en hel centimeter foran længste tå, når du står op. Ligger tåen for hårdt mod toppen, er kappen for lav, og du skal finde en model med højere tåhætte. Se guiden til materialer i sikkerhedssko.

Smerter ved siden af lilletåen kommer ofte af, at tåkappen er for smal. En tåkappe i aluminium eller komposit er ofte lidt bredere end en slank ståltå, men det varierer. Det kan ikke strækkes. Her skal du vælge en anden sko.

Snøring og lukning

Tryk oven på foden skyldes ofte snøring, der er for stram eller ujævn. Prøv at snøre løsere over vristen og strammere ved anklen, eller spring huller over, hvor det trykker. En drejeknap fordeler trykket mere jævnt. Se guiden til sikkerhedssko uden snørebånd. Tungen skal ligge glat og ikke folde sig, og den må ikke gnide mod skinnebenet.

Nye sko skal køres ind, men ikke med smerter

Selv de bedste sko kan føles stive de første dage. Læder skal formes, sålen skal lære din fod at kende, og du skal vænne dig til en anden hælhøjde eller et andet tryk. Det er normalt. Brug de første dage til at gå skoene til, gerne i kortere perioder, og skift tilbage til de gamle, hvis det begynder at gnave. Nye sko, der gør ondt fra første minut, bliver sjældent bedre. Det er et tegn på, at størrelse eller læst er forkert.

Pas på vabler. Lav et lille plaster over hælen eller ved lilletåen, hvis du mærker gnidning, og skift til en tynd, glat sok, som ikke folder sig. En vable er en advarsel om, at skoen flytter sig for meget eller sidder for stramt. Rettes årsagen ikke, kommer den igen.

Fire tests derhjemme

1. Stil dig på et stykke papir, og tegn omkring foden. Stil skoen over tegningen. Rager foden ud over skoens form, er skoen for smal.
2. Tag indlægget ud, og stil dig på det. Passer foden ned i indlægget, uden at tæer og hæl hænger ud over kanten?
3. Mærk skoens indre med hånden. Er der sømme, folder eller knopper, der kan gnave?
4. Bøj sålen med hænderne. Bøjer den, hvor foden bøjer, eller er den stiv som en planke?

Testene tager fem minutter og kan afsløre problemer, der ellers tager uger at finde. De hjælper også, når du skal forklare, hvad der er galt, i butikken eller overfor en fodterapeut.

Når skoen bare er for gammel

En sko, der engang var god, kan blive dårlig. Dæmpningen i mellemsålen falder over tid, hælen bliver skæv, og indlægget presses fladt. Det sker så gradvist, at man ikke lægger mærke til det, før man får et nyt par og undrer sig over, hvor meget bedre det føles. Har du brugt de samme sko i mere end et år på hårdt underlag, er det værd at prøve et nyt par for at mærke forskellen.

Indlæg, pauser og hjælp udefra

Et godt indlæg kan ændre meget. Et dæmpende indlæg tager noget af stødet, og et støttende kan aflaste en fod, der falder sammen. Husk, at indlægget skal passe til sikkerhedssko, så skoens egenskaber bevares. Mere om det i guiden til pasform, indlæg og komfort.

Hvis du kan, så tag pauser, hvor du sætter dig og løfter fødderne. Skift mellem to par sko, så foden ikke belastes ens hver dag. Stræk læg og fodsål om aftenen. Hjælper det ikke, så få en tid hos en fodterapeut, der kan se på din gang og dine fødder. De kan også anbefale sko og indlæg.

Skal du have et nyt par, så find udvalget under sikkerhedssko til alle fag.