Sko du kan holde ud

Bredden betyder mere end tallet

To personer med samme størrelse kan have vidt forskellige fødder. Længden er det eneste, tallet fortæller — bredden over forfoden og højden over vristen står der ikke noget om. I en almindelig sko kan overdelen give sig og skjule forskellen. I en sikkerhedssko kan den ikke: tåkappen er lige så stiv efter et år, som den var i æsken.

Presser kappen fra siden, ender det i hård hud og ligtorne, og det kan hverken snøres eller gås væk. Løsningen er en bredere læst, ikke en større sko — går du en halv op for at få plads i bredden, får du bare en sko, foden glider fremad i. Flere producenter laver samme model i to bredder og skriver det i varenavnet. Materialet i kappen betyder også noget for, hvor meget plads du reelt har.

Prøv dem sidst på dagen

Fødder hæver, mens du bruger dem. Efter en arbejdsdag på benene kan forskellen svare til en halv størrelse, og det er derfor, en sko, der sad perfekt klokken otte, kan klemme klokken tre. Prøv derfor sidst på dagen, og prøv med de sokker, du faktisk går i — en tyk arbejdssok fylder mærkbart mere end en tynd strømpe.

Mål pladsen foran tæerne, mens du står op: cirka en tommelfingerbredde mellem den længste tå og skoens forkant. Foden glider en smule fremad, når du går, og især ned ad trapper og stiger. Gå en tur i butikken, mærk efter over vristen og ved lilletåen, og stol på det, du mærker med det samme. Resten af købet står i den samlede guide.

Snøringen er den halve pasform

Rigtig mange hælgnav er snørefejl og ikke skofejl. Snører du kun i toppen, glider foden frem mod tåkappen, og hælen løftes ved hvert skridt. Snør fast hele vejen fra tæerne, og brug den øverste hulrække til en hælsnøring, der låser vristen ned — det tager tredive sekunder og fjerner en stor del af de gnav, folk skifter sko for.

Har skoen drejeknap i stedet for snørebånd, gælder det samme: stram, til foden sidder fast uden at trykke. Fordelen ved knappen er, at trykket bliver fordelt hele vejen op, hvor et snørebånd let strammer ét sted og slipper et andet. Bliver hælen ved med at sejle, selv når snøringen sidder, er skoen for stor eller hælkappen for rummelig til din fod.

Indlæg uden at ødelægge godkendelsen

Det medfølgende indlæg er sjældent bare en blød pude. Det kan indgå i skoens godkendelse — blandt andet for de antistatiske egenskaber og for stødabsorberingen i hælen. Derfor er det værd at tænke sig om, før det ryger i skraldespanden til fordel for et fra supermarkedet.

Vil du have et andet indlæg, så vælg et med nogenlunde samme tykkelse og helst et, der er beregnet til sikkerhedssko. Et tykt indlæg stjæler højde og skubber tæerne op mod tåkappen, og så er du tilbage ved trykmærker. Har du reelle fodgener, er et indlæg tilpasset af en fodterapeut pengene værd — prøv bare skoen igennem med netop det indlæg, du skal bruge. Hvad klassen på skoen dækker, står her.

To par slår ét

Det billigste komfortgreb er at have to par og skifte. Et par sko skal tørre helt ud mellem dagene, og et fugtigt for både lugter, gnaver og slider hurtigere. Skift også sokker, hvis fødderne sveder, og vælg funktionelle arbejdssokker frem for bomuld, der bliver kold og tung, så snart den er våd.

Giv nye sko et par korte dage, før de skal på en lang vagt. Overdelen former sig efter foden, men tåkappen gør ikke — trykker den i butikken, trykker den også om et halvt år. Rens og tørring holder desuden både sålen og grebet i live.

Videre herfra

• Vælg de rigtige sikkerhedssko — hele købsguiden, fra klasse til pasform.
• S1, S1P, S2 og S3 forklaret — stigen trin for trin, med koderne bagefter.
• Sikkerhedssko efter fag — gulvet under dig peger på klassen.
• Materialer: læder, tekstil og tåkappe — stål, aluminium eller komposit.
• Vedligehold og levetid — rutinen der holder skoene sikre længere.

Kilder: EN ISO 20345:2022 for klasserne og for koderne P og ESD-kravet i EN IEC 61340-5-1. Skoenes egne data, størrelser og priser er aflæst hos Staypro på de sider, der linkes til.