Sådan snører du sikkerhedssko

Snørebåndene i en sikkerhedssko er mere end pynt. De afgør, hvor fast foden sidder, hvor trykket fordeler sig, og hvor meget skoen gnaver. Mange, der har ondt i fødderne af deres arbejdssko, har ikke et problem med skoen, men med den måde, den er snøret på. Her gennemgår vi fem metoder, der løser de mest almindelige problemer, og hvad du skal være opmærksom på, hvis din sko har drejelås i stedet for snørebånd.

Hvorfor snøringen betyder noget

Foden er ikke den samme hele dagen. Om morgenen er den smallere, og efter nogle timer på hårdt gulv er den både bredere og længere, fordi den svulmer. En sko, der sidder perfekt, når du tager den på, kan være for stram sidst på dagen. Snørebåndene er det, der giver dig mulighed for at justere. Snører du for hårdt, trykker det på vristen og kan give sove tæer og ømme sener. Snører du for løst, glider hælen op og ned, og det giver vabler og gnavsår.

Snøringen er også en del af sikkerheden. En sko, der sidder løst, kan få dig til at snuble, og en sko med løse snørebånd kan hage fast i en stige eller et maskinhjul. Derfor er det værd at bruge et par minutter på at finde den måde, der passer til din fod. Hvis skoen er for lille eller for stor i størrelsen, hjælper snøring kun delvist. Se guiden til at måle foden.

Hælen skal blive nede

Glider hælen op og ned, når du går, kan du bruge hælgrebet. Det er en simpel metode, der bruges af løbere, og som virker lige så godt i en sikkerhedssko. Snør som normalt op til næstsidste øje. Før derefter hvert bånd ind gennem det sidste øje på samme side, så der dannes en lille sløjfe på hver side. Før så båndets modsatte ende gennem sløjfen på den anden side, og træk til. Det låser hælen mod bagkappen og holder den på plads.

Metoden kræver, at skoen har bånd, der er lange nok, og at øjerne sidder højt nok. Sidder øjerne meget langt ned, er der ikke plads til den. Hælen skal også passe i form: Er skoen for stor i hælen, hjælper snøring kun lidt, og en lille indlægssål eller en tykkere sok kan gøre mere. Husk dog, at udskiftning af indlægssål kan påvirke skoens godkendelse, så tjek fabrikantens vejledning. Se guiden til pasform, indlæg og komfort.

Når vristen trykker

Mange får tryk på toppen af foden, især hvis vristen er høj. Her hjælper vinduessnøring, hvor du springer et par øjer over, der hvor trykket er. Snør som normalt op til det sted, hvor det trykker, og før så bånden lodret op til øjet over, i stedet for at krydse dem. Det skaber et "vindue" uden tryk, og båndene er stadig stramme længere oppe og nede.

En anden metode er parallelsnøring, hvor båndene ikke krydser, men går lige over og under. Den fordeler trykket mere jævnt og er rar, hvis du har en bred eller høj vrist. Brug en flad snørebånd, der ikke skærer ind i foden. Har du i øvrigt brede fødder, så kig i guiden til sikkerhedssko til brede fødder. Tungen skal ligge fladt og ikke rynke, og en ekstra polstring under snørebåndene kan hjælpe.

Plads til tæerne

Tæerne skal kunne bevæge sig, især når foden bliver bredere i løbet af dagen. Snører du for stramt over forfoden, klemmer det tæerne sammen, og du får ømhed og kolde fødder. Løsn de nederste øjer, så der er plads til tæerne, og stram først over vristen. Det giver en sko, der sidder fast omkring foden, men ikke klemmer forfoden.

Ved tåkappen er der som regel ikke så meget at gøre, for kappen har sin form. Er der tryk på tæerne, skal du i stedet se på størrelsen eller læsten. Kappen i komposit er tykkere end i aluminium, og det kan føles trangere. Se guiden til materialer i sikkerhedssko. Nedad ad trapper og bakker glider foden fremad, og så er hælgrebet nyttigt, fordi det holder foden tilbage.

Knuden, der holder

En sko med løse bånd er farlig. Bruger du en almindelig sløjfe, kan den løsne sig, hvis den er bundet forkert. Brug en dobbeltknude, eller bind sløjfen som en "sikkerhedsknude", hvor du først vrider båndene to gange om hinanden. Det tager et sekund, og det holder meget bedre. Gem enderne ved at stikke dem ind i skaftet, hvis du arbejder tæt på maskiner. Lange bånd kan fange i bevægelige dele.

Vælg bånd, der passer til skoen. Runde bånd løsner sig lettere end flade, og vokset bånd holder ofte bedre end glatte. Slidte bånd skal skiftes, for de mister styrken og kan gå af, når du har mest brug for dem. Det er en billig reparation, som mange glemmer. Se guiden til vedligehold og levetid.

Drejelås i stedet for snørebånd

Tre af skoene på denne side har en drejelås, som erstatter snørebåndene. Drejelåsen bruger en tynd wire, der strammes ved at dreje på en knap. Fordelen er, at trykket fordeles over hele vristen, og at du kan stramme eller løsne med en hånd, også med handsker. Du kan løsne under en pause, og stramme igen, uden at binde knuder. Ulempen er, at du ikke kan justere ét sted ad gangen, som du kan med bånd, og at mekanismen kan blive beskadiget, hvis den får slag eller fyldes med snavs. Se guiden til sikkerhedssko uden snørebånd.

Hvis du vælger en sko med drejelås, så tjek, at den sidder godt på hælen, og at du kan stille den ind, så den ikke trykker. Rens lukningen for sand og snavs, og kontrollér, at wiren ikke er slidt.

Tungen, indlægget og sokken

Snøringen virker kun, hvis resten af skoen passer. Tungen er en detalje, mange overser. En tunge, der glider til siden, giver tryk og gnavsår, og en tunge, der er for tyk, gør det svært at stramme. Vælg en sko, hvor tungen er syet fast i siderne, hvis du arbejder i vådt og snavset miljø, og tjek, at den ikke ruller sammen, når du snører. Er tungen for tyk, kan en tyndere tunge eller et andet snøremønster hjælpe.

Indlægssålen er en anden brik. Et tykt indlæg løfter foden, så der bliver mindre plads over vristen, og så trykker snørebåndene mere. Omvendt kan et tyndt indlæg gøre skoen for rummelig. Husk, at fabrikanten kan have regler for, hvilke indlæg der må bruges, uden at godkendelsen ændres. Se guiden til pasform, indlæg og komfort.

Sokken er tredje brik. En tyk sok fylder, og en tynd sok giver mere plads. Prøv altid snøringen med den sok, du bruger til arbejde. Mere om valg af sokker står i guiden til sokker til sikkerhedssko. Er du i tvivl om, om problemet er snøringen eller størrelsen, kan du måle foden, som beskrevet i guiden til at måle foden.

Hvornår skal du skifte sko i stedet for at justere

Snøring kan løse mange problemer, men ikke alle. Hvis du har prøvet de forskellige metoder og stadig har ondt, er det sandsynligt, at skoen ikke passer til din fod. Det kan være, at den er for kort, for smal eller for bred, eller at læsten ikke passer til din fodform. Så er det bedre at skifte end at bruge måneder på at lide. En sko, der gnaver, bliver ikke brugt, og en sko, der ikke bruges, beskytter ikke.

Gør også op med dig selv, om skoen er slidt. En sko, hvor skaftet er blevet blødt, eller hvor hælkappen er trykket sammen, kan ikke længere holde foden, og så hjælper snøring ikke. Se guiden til vedligehold og levetid for tegn på, at skoen er færdig, og guiden til at købe sikkerhedssko online, hvis du skal prøve en ny.

Sådan vælger du

Start med at finde ud af, hvad der generer dig. Glider hælen, så brug hælgreb. Trykker vristen, så brug vindue eller parallelsnøring. Klemmer tæerne, så løsn de nederste øjer og tjek størrelsen. Prøv metoderne en ad gangen, og gå en tur mellem hver. Hjælper det ikke, så er det sandsynligvis skoen, der er forkert, og så er det bedre at skifte end at lide. Se guiden til ondt i fødderne af sikkerhedssko og guiden til at vælge sikkerhedssko.

• Hælgreb. Holder hælen nede.
• Vinduessnøring. Fjerner tryk på vristen.
• Parallelsnøring. Fordeler trykket jævnt.
• Dobbeltknude. Holder båndene fast hele dagen.