Sikkerhedssko, der ligner sneakers

Der var en tid, hvor sikkerhedssko så ud som sikkerhedssko: tunge, firkantede og med en sål som en traktorkrave. Det er der ikke længere. Mange mærker laver i dag sko, der ligner løbesko eller skate-sneakers, men som har samme tåkappe, samme sømværn og samme certificering som de klassiske modeller. Det lyder som en gimmick, men for mange er det den ændring, der gør, at skoene bliver brugt, og det er jo pointen.

Hvad er en sikkerhedssko i sneakersstil?

Det er en sko med en lav, sportslig facon, ofte i mikrofiber, mesh eller tekstil, med en let sål og en enkel snøring eller en drejeknap. Indeni er den en sikkerhedssko: tåkappe af komposit, aluminium eller stål, og som regel et sømværn, der er lavet af tekstil eller komposit i stedet for stål. Den er testet efter EN ISO 20345, og den er mærket med klasse, ligesom enhver anden sikkerhedssko.

Det er altså ikke en almindelig sko med et klistermærke. Det er en rigtig sikkerhedssko, der ser ud og føles anderledes. Se guiden til S1, S1P, S2 og S3 for, hvad klassen betyder.

Fordele: vægt, bøjelighed og komfort

Den store forskel mærker du ved første skridt. En sneakermodel er ofte langt lettere end en klassisk sikkerhedssko, og sålen bøjer mere naturligt. Det giver en gang, der minder om en løbesko, og det er en lettelse efter en dag på benene. Stiv sål og tunge materialer trætter. En let, bøjelig sko trætter mindre.

Ofte har sneakermodeller også mere dæmpning i mellemsålen, fordi de er bygget af lette skum, ikke tunge plastik. Det er rart på hårde gulve som beton og fliser. Mange er også åndbare, fordi overdelen er i mesh eller tekstil, og det er en klar fordel i varme omgivelser. Se guiden til lette sikkerhedssko til sommer.

Til sidst er der det rent praktiske: En sko, som du kan lide at tage på, bliver brugt. Det lyder banalt, men sikkerhedssko, der står i skabet, beskytter ingen. Hvis det er en sko, du kan have på til frokost og i bilen uden at føle dig i arbejdsstøvler, er sandsynligheden højere for, at du faktisk har den på, når der falder noget.

Grænser: slid, vejr og understøttelse

Der er også ting, sneakermodeller ikke gør så godt. Overdelen er tyndere end tykt læder, og den kan slides hurtigere ved skrabninger, gnidning mod metal eller ved arbejde på knæ. Mesh slides, og det tager imod snavs. Det er ikke en sko til skærsten, beton og grus dag efter dag, medmindre producenten angiver, at den er bygget til det.

Vejret er den næste. De fleste sneakermodeller er ikke vandtætte, og mesh lader vand komme igennem. Til regn og sne skal du kigge efter en model med vandafvisende overdel eller en anden type sko. Se guiden til sikkerhedssko til vinter og kulde.

Til sidst er der støtten. Lave sneakermodeller giver mindre støtte om anklen end en støvle. Arbejder du på ujævnt underlag, på stiger eller med tunge løft, er en højere sko ofte mere stabil. Det er ikke et spørgsmål om kvalitet, men om, hvad skoen er bygget til.

Klasse: S1PS, S1P og S3

De fleste sneakermodeller er S1P eller S1PS. S1P betyder tåkappe, sømværn, lukket hæl, antistatisk og energioptagende hæl. S1PS er en variant, hvor sømværnet er af en ikke-metallisk type og er testet med en tyndere sømtype. Begge er ofte lette og bøjelige. Læs mere om, hvad S, PL og PS betyder i guiden til klasserne.

S3-modeller i sneakerstil findes også. De er vandafvisende og har dybere profil, men er tungere. Hvis du har brug for S3, men ikke vil have en klassisk støvle, er de et godt kompromis.

Husk: klassen siger noget om beskyttelsen, ikke om, hvordan skoen ser ud. Vælg klasse efter arbejdet, og stil derefter kravene til udseende og komfort. Ikke omvendt.

Hvem vælger sneakers, og hvem bør lade være?

Sneakermodellerne passer bedst til arbejde, hvor du bevæger dig meget på jævnt og tørt underlag: lager, butik, produktion, teknik, service og pleje. Her er vægt og bøjelighed en fordel, og der er sjældent noget, der kan slide overdelen op. Chauffører, der skal ind og ud af en kabine, og montører, der går mellem biler og kunder, bruger dem også ofte, fordi de ikke skal tage arbejdsstøvler af og på.

Mindre egnede er de til tung anlægsbyggeri, skovbrug, slagterier og andre steder, hvor skoen møder skarpe kanter, tunge genstande eller stærke kemikalier. Her har klassiske læder- og gummimodeller en længere levetid, og du får mere støtte om anklen. Se guiden til sikkerhedssko efter fag, hvis du er i tvivl om, hvad dit fag kræver.

Skal flere medarbejdere have sko, så lad dem prøve flere modeller. Folk har forskellige fødder, og en sko, der er perfekt til den ene, er forkert til den anden. En uges prøve er billigere end et helt parti, der ikke bliver brugt.

Fire spørgsmål, før du køber

Er den testet og mærket? Se efter EN ISO 20345 og klassen på skoen eller i beskrivelsen. Hvad er tåkappen lavet af, og hvad er sømværnet? Komposit og tekstil er lettere, og stål er stivere. Hvordan er overdelen bygget? Er der forstærkning ved tæerne og hælen, hvor slitagen er størst? Og hvad siger sålens mærkning om greb og olie? Se også guiden til skridsikre sikkerhedssko, hvis gulvet er vådt eller fedtet.

Får du et ordentligt svar på dem alle, har du en sko, der er værd at prøve. Får du det ikke, så spørg videre, før du bestiller.

Sådan vælger du

1. Find ud af, hvilken klasse du har brug for, ud fra arbejdet.
2. Se på, hvad sålen skal kunne: greb, dæmpning, olie- eller varmebestandig.
3. Prøv skoen på. Sneakermodeller er ofte smallere end klassiske sko, så tjek tåplads.
4. Tjek, om arbejdspladsen har krav til udseende, fx hvid sko i et køkken eller sort sko i en butik.
5. Gå en tur. Sidder hælen? Bøjer sålen, hvor foden bøjer?

Skal du have hele billedet, så ligger udvalget under vores guide til sikkerhedssko.

Pleje af lette sko

Lette sko er ikke svage sko, men de kræver lidt mere omtanke. Tør dem langsomt, uden varme, og vask dem i hånden med lunkent vand og mild sæbe. Maskinvask kan ødelægge lim og skum. Brug børste til mesh. Hvis skoen har en drejeknap, skal knappen være fri for snavs. Læs guiden til vedligehold og levetid.

Skift skoen, når sålen er slidt glat, eller når tåkappen er blevet blotlagt gennem tekstilen. Lette sko slides hurtigere i overdelen, og et hul ved tåen er en risiko, ikke bare en skønhedsfejl.