Sømværn: stål eller tekstil

Sømværn er en af de mest misforståede dele af en sikkerhedssko. Mange tror, at det er det samme som tåkappen, andre, at det altid er en stålplade. I virkeligheden er det en tynd, gennemtrædningssikker mellemsål, der ligger mellem sålen og din fod, og den kan være lavet af stål eller af tekstil og komposit. Valget mellem de to påvirker vægt, komfort, pris og hvad der sker, når du går gennem en metaldetektor. Her får du forskellene forklaret.

Hvad gør sømværnet egentlig

Sømværnet skal forhindre, at et spidst objekt går op gennem sålen og ind i foden. Det kan være et søm, en skarp skærv, et stykke armeringsjern eller en glasskår. Det er mærket med et P i klassen, som S1P, S3 eller S5. S3 og S5 har sømværn som standard, mens S1 og S2 ikke har. Sikkerhedssko i klassen SB har kun tåkappe, og de har ikke sømværn. Hele stigen er forklaret i guiden til EN ISO 20345.

Sømværnet testes ved at presse et søm af en bestemt størrelse mod sålen. Skoen er godkendt, hvis sømmet ikke trænger igennem. Det betyder, at sømværnet er testet mod et søm, ikke mod alt skarpt. Bliver du ramt af noget meget spidst eller tyndt, eller stikker noget ind fra siden, kan det trænge ind, selv om du har sømværn. Det er en vigtig pointe, for den sikre fornemmelse kan føre til ubetænksomhed.

Stålplade: stiv, solid og billig

Det klassiske sømværn er en stålplade, der er støbt ind i sålen. Den er stiv og solid og har lang levetid. Stål er billigt, så sko med stålsømværn er ofte blandt de billigste på markedet. Det er også en fordel, at stålet er kendt og gennemprøvet i mange år, og at det altid virker på samme måde.

Ulemperne er vægt og stivhed. En stålplade er tung, og den bøjer ikke med foden, så skoen føles stiv, især hvis du går meget. Pladen dækker ikke hele sålen, så der kan være zoner ud mod kanten, hvor et søm kan trænge ind. Stål leder også varme og kulde, så foden kan blive kold om vinteren. Og det bipper i en metaldetektor. Står du ikke i et af de miljøer, er stål en solid og økonomisk løsning. Se guiden til materialer i sikkerhedssko for sammenligning af materialerne.

Tekstil og komposit: bøjeligt og bredt

Sømværn af tekstil og komposit er opbygget af flere lag af stærke fibre, som kan stoppe et søm. Det er lettere end stål, og det er bøjeligt, så skoen føles blødere. Tekstilpladen dækker som regel hele sålen, også ud til kanterne, og det giver et bredere værn. Den leder ikke varme eller kulde og bipper ikke i en metaldetektor. Det er derfor, mange sko med sømværn af tekstil bruges i fag, hvor man går meget, og hvor vægten betyder noget.

Til gengæld er tekstilsømværnet ofte dyrere. Det afhænger af konstruktionen, og ikke alle tekstilværn er ens. Her er det vigtigt at læse mærkningen, så du ved, hvilken test skoen har bestået. Skoene på denne side viser spændet: Monitor Madison har sømværn i stål, Jalas 2900 Jack er en SB uden sømværn, og de to andre er S3-modeller.

P, PL og PS: hvad der står på skoen

I den nyeste udgave af standarden er bogstavet P delt i tre. P betyder sømværn af metal. PL betyder sømværn uden metal, testet med et søm på 4,5 millimeter. PS betyder sømværn uden metal, testet med et søm på 3 millimeter. Det er altså en strengere test med et tyndere søm, og derfor siger PS mere om, hvor fint materialet stopper et tyndt og skarpt objekt. Klasserne hedder derfor for eksempel S1PL, S1PS, S3L og S3S. Mærkningen er også forklaret i guiden til at læse mærkningen på sikkerhedssko.

Du kan ikke sige, at det ene bogstav er bedre end det andet i alle tilfælde. PS er strengere mod tynde søm, men P med stål er stadig stærkest mod et tykt søm. Det afgørende er, hvad du risikerer at træde på. På en byggeplads med gamle bræddestumper og armeringsjern er et solidt værn vigtigt. På et lager, hvor det mest er småt affald, kan et bøjeligt tekstilværn være rigeligt.

Hvilket sømværn passer til dit arbejde

Start med risikoen. Går du på byggepladser, hvor der ligger søm, jern og skærver, er et solidt sømværn vigtigt, og her kan både stål og et godt tekstilværn bruges. Går du primært indendørs og skal gennem detektorer, er tekstil den rigtige løsning. Går du meget, og vægten betyder noget, er tekstil lettere. Er budgettet stramt, og du ikke har krav til metal, så er stål en god og billig løsning.

Tænk også på klassen. En S3 har sømværn og tåler vådt vejr. En S1P har sømværn, men er til tørt arbejde. En S1 har ikke sømværn og er til rene miljøer, hvor der ikke ligger noget skarpt. Til nogle fag er det slet ikke relevant, for eksempel i køkkener eller kontor, hvor gulvet er rent, og hvor det ekstra værn bare giver vægt. Se guiden til sikkerhedssko til køkken og fødevareindustri og guiden til sikkerhedssko til tømrer og byggeplads.

Sådan mærker du forskellen i butikken

Du kan mærke meget, før du køber. Tag skoen i hånden, og bøj den ved forfoden. En sko med stålplade giver næsten ikke efter, mens en sko med tekstilværn bøjer lidt mere, når du presser tåen op mod hælen. Tryk også på sålen indefra, og se, om du kan mærke kanten af pladen under indlægget. Mærker du kanten, kan den gnave, når du har gået en hel dag.

Prøv skoen på med de sokker, du bruger på arbejde, og gå en tur på et hårdt gulv. Gå op og ned ad en trappe, og kom ned på knæ, hvis dit arbejde kræver det. Det er i de bevægelser, en stiv plade viser sig. Hvis skoen strammer eller presser i en bestemt retning, skal du ikke håbe, at den slides til. Vælg en anden model, eller se på guiden til pasform, indlæg og komfort, som forklarer, hvad der er normalt, og hvad der ikke er.

Spørg også, hvad forhandleren oplyser om sømværnet. Står der P, PL eller PS, eller står der bare, at skoen har gennemtrædningsbeskyttelse? Svaret fortæller dig, om du kan regne med en testet mærkning, eller om du skal stole på en beskrivelse. Mærkningen sidder også inde i skoen, så du kan tjekke den, når den er leveret.

Hvad sømværnet ikke kan

Sømværnet beskytter sålen, ikke siderne. Går et søm ind ovenfra eller fra siden, hjælper pladen ikke. Det beskytter heller ikke mod skæring fra et skarpt blad, mod syre eller varme, eller mod at du træder skævt. Og et sømværn, der er bøjet, revnet eller ødelagt, virker ikke. Har du trådt på et stort, spidst objekt, skal du tage skoen af og tjekke den, selv om du ikke mærkede noget.

Husk også, at sålen slides. Når profilen er slidt ned, bliver sålen tyndere, og pladen kommer tættere på underlaget. Er sålen revet op, så pladen kan ses, skal skoen skiftes. Se guiden til vedligehold og levetid for tegn på, at skoen er færdig.

Pris og vægt

Sko med sømværn er lidt dyrere end sko uden, og tekstilsømværn er ofte dyrere end stål. Forskellen kan være nogle hundrede kroner, og den skal holdes op mod, hvor længe skoen holder, og hvad du bruger den til. En billig sko med stålværn er en god forretning, hvis du går på byggepladser og ikke har krav om metalfri. En dyrere sko med tekstilværn er en god investering, hvis du går meget og skal gennem detektorer. Se guiden til, hvad sikkerhedssko koster.

Vægten er en anden faktor. En stålplade er tungere end tekstil, og over en lang dag mærkes det. Tekstilværn er lettere og giver en mere bøjelig sål. Er du i tvivl, kan du veje skoene i hånden i butikken og mærke, hvordan sålen bøjer. Mere om metalfri sko i guiden til metalfri sikkerhedssko.