Kort svar: Det afgøres af din arbejdsplads' risikovurdering: S1/S1P til tørre indendørs miljøer (lager, industri) og S3 til udendørs/fugtigt arbejde (byggeplads, håndværk). Alle sikkerhedssko (S-klasser) har tåværn, der kan holde til 200 joule; "P"-klasserne har desuden sømværn. Skal skoen være vandtæt i hele skoen, findes de nye 2022-klasser S6 (som S2 + vandtæt) og S7 (som S3 + vandtæt). Arbejdsgiveren skal som udgangspunkt stille og betale det påkrævede sikkerhedsfodtøj, hvor risikovurderingen kræver det.
Forkerte sikkerhedssko er en af de mest almindelige årsager til, at værnemidler ender i skabet i stedet for på fødderne. Vi gennemgår klasserne, pasformen og de funktioner, der betyder noget i hverdagen — fra lagergulv til byggeplads. Vi bruger selv sikkerhedssko hver dag på eget lager, så rådene her kommer fra praksis, ikke kun fra standarderne.
Klasserne — hvad betyder S1, S1P, S2, S3 (og de nye S6/S7)?
Alle klasser bygger oven på grundkravet: tåværn med 200 joule slagenergi. Efter den nyeste udgave af standarden, EN ISO 20345:2022, ser klasserne sådan ud:
| Klasse | Det får du |
|---|---|
| SB | Grundkrav — tåværn 200 J. Intet mere. |
| S1 | SB + lukket hælområde + antistatisk (A) + energiabsorberende hæl (E) + brændstof-/oliebestandig sål (FO). I 2022-versionen er FO gjort valgfrit, men medtages fortsat i S1-pakken. |
| S1P | S1 + sømværn (P = stålindlæg). Nyt i 2022: sømværn af ikke-metal markeres S1PL (stor testsøm, 4,5 mm) eller S1PS (lille testsøm, 3 mm, højere beskyttelse). |
| S2 | S1 + vandafvisende overdel. Mærkningen for overdelens vandmodstand hedder nu WPA (tidligere WRU). |
| S3 | S2 + sømværn + grov, dybdemønstret sål. Ses også som S3S/S3L med ikke-metallisk sømværn. |
| S6 (ny 2022) | S2 + WR: hele skoen vandtæt. |
| S7 (ny 2022) | S3 + WR: hele skoen vandtæt. |
| S4/S5 | Støbte gummi-/polymerstøvler (fx fødevare/landbrug); S5 har desuden sømværn og profileret sål. |
Tåværn — materialevalg
Stål er billigst og stærkt, men tungt, leder kulde og udløser metaldetektorer. Komposit er let, kuldeisolerende og metaldetektor-venligt — oplagt i lufthavne og fødevareindustri. Aluminium er let og stærkt, men leder stadig kulde. Alle skal bestå samme 200 J-krav — forskellen er vægt, temperatur og detektorer, ikke beskyttelsesniveau.
Sømværn — materialevalg
Stål giver fuld, gennemprøvet dækning, men er stivere og kan have "huller" i dækningen ved kanterne. Tekstil/komposit er mere fleksibelt og let og dækker hele fodfladen, men testes mod forskellige sømtykkelser — deraf de nye mærkninger PL og PS.
Tillægskrav du kan møde
Skridsikkerhed
Nyt i 2022: basis-skridsikkerhed er nu et obligatorisk grundkrav for alle sikkerhedssko (testet på keramisk flise med sæbeopløsning). De gamle mærkninger SRA/SRB/SRC er udgået. En sko kan få den valgfrie mærkning SR, hvis den også består en ekstra test på keramisk flise med glycerol — det svarer nogenlunde til det gamle SRC. Der testes nu specifikt på både hæl-nedslag og tå-afsæt.
ESD vs. antistatisk — ikke det samme
Antistatiske sko (mærke A, efter EN ISO 20345) har elektrisk modstand mellem ca. 0,1 MΩ og 1000 MΩ og forhindrer statisk opladning — nok til de fleste industrimiljøer. ESD-sko (efter EN IEC 61340-5-1) har en strammere, lavere øvre grænse og afleder statisk elektricitet hurtigere — påkrævet ved arbejde med følsom elektronik og i renrum. Alle ESD-sko er antistatiske, men ikke alle antistatiske sko er ESD-godkendte. Den præcise grænse fremgår af den enkelte skos egen EN 61340-erklæring — tjek altid produktets dokumentation.
Øvrige koder
HRO (varmebestandig sål), CI/HI (kulde-/varmeisolering af sål), WR (hele skoen vandtæt), WPA (vandafvisende overdel), M (mellemfodsbeskyttelse), SC (slidstærk tåkappe — ny 2022), LG (skridsikker på stigetrin — ny 2022). Vælg kun de krav, risikovurderingen faktisk stiller — flere funktioner betyder ofte tungere og dyrere sko.
Vælg efter arbejdsplads
Lager/logistik (pick & pack)
S1/S1P — lav vægt, god dæmpning (mange kilometer på hårdt betongulv) og åndbarhed vejer tungt. Er lageret tørt indendørs, er vandtæthed sjældent nødvendig.
Byggeplads
S3 — sømværn mod søm og skarpt affald, profileret sål og gerne ankelstøtte. Ved meget vådt arbejde: overvej den nye vandtætte S7.
Industri/produktion
Afhænger af risici — ESD ved elektronik, HRO ved varme overflader, kemikaliebestandighed hvor det er relevant.
Køkken/fødevare
Skridsikkerhed (SR-mærkning er en fordel), rengørings-/vaskbare og ofte hvide modeller; komposittåværn hvor der er metaldetektorer.
Håndværkere med knæarbejde
Fleksibel sål og slidstærk tåkappe (SC-mærkning) — næsen slides ellers igennem længe før resten af skoen.
Klar til at finde dine sikkerhedssko?
Når du ved, hvilken klasse og hvilke egenskaber du har brug for, er det nemmere at afgrænse udvalget. Vi holder øje med sortiment og priser på sikkerhedssko hos en etableret dansk forhandler.
Annonce: Linket er et annoncelink (affiliate). Køber du via det, kan vi modtage en kommission — prisen for dig er den samme. Det påvirker ikke vores anbefalinger. Læs mere.
Pasform og komfort — derfor ender skoene ellers i skabet
Mål fødderne sidst på dagen — fødder hæver. Sørg for plads foran tåværnet: en tommelfingerbredde (ca. 1 cm) er en god tommelfingerregel, så tæerne ikke rammer den hårde kappe. Bredder og læster varierer meget mellem mærker — prøv flere. Og vægten pr. sko betyder mere, end de fleste tror, over en hel arbejdsdag.
Indlægssåler: Skift kun til producentens egen eller en godkendt indlægssål. En sikkerhedssko er certificeret som en helhed — den originale indlægssål indgår i testen af bl.a. energiabsorption og de antistatiske/ESD-egenskaber. En vilkårlig eftermarkeds-indlægssål kan derfor ugyldiggøre godkendelsen. Har du brug for formstøbte indlæg af helbredshensyn, så vælg en model, hvor producenten tillader det, og følg deres anvisning. Læs mere i guiden til pasform, indlæg og komfort.
Arbejdsgiverens ansvar og dine rettigheder
Efter bekendtgørelsen om brug af personlige værnemidler er det som udgangspunkt arbejdsgiveren, der skal stille de nødvendige værnemidler til rådighed og afholde udgiften til anskaffelse, vedligeholdelse og rengøring. Værnemidler skal stilles gratis til rådighed for den ansatte. Én undtagelse: arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer kan aftale at dele udgiften til bl.a. sikkerhedsfodtøj. Værnefodtøj er nærmere beskrevet i Arbejdstilsynets vejledning D.5.6.
Medarbejderen har til gengæld pligt til at bruge de udleverede værnemidler. Skoene er personlige og udskiftes ved slid.
Vedligehold og levetid
Rengør efter behov, tør ved stuetemperatur (aldrig på radiator eller i direkte varme — det ødelægger materialer og lim) og imprægnér vandafvisende modeller. Kassér skoen ved: synligt beskadiget eller blottet tåværn, nedslidt sålmønster (dårlig skridsikkerhed) eller defekt/løsnet sål. Levetiden afhænger helt af brugen — ved dagligt, hårdt brug ofte omkring 6–12 måneder, men gå efter tilstanden, ikke kalenderen. Se den fulde plejerutine i guiden til vedligehold og levetid.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder S3?
Skal min arbejdsgiver betale mine sikkerhedssko?
Stål- eller komposittåværn?
Må jeg bruge egne indlægssåler?
Hvor længe holder sikkerhedssko?
Hvad er forskellen på EN ISO 20345 og 20347?
Kort sagt: Vælg klasse efter risikovurderingen (S1/S1P inde, S3 ude, S6/S7 ved krav om vandtæthed), prioritér pasform og vægt, tjek tillægskoderne mod dine faktiske behov — og husk, at din arbejdsgiver som udgangspunkt skal betale, når skoene er påkrævet.
Kilder: EN ISO 20345:2022 (klasser, tåværn, skridsikkerhed, WPA/WR/SC/LG), Arbejdstilsynets bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler samt AT-vejledning D.5.6 om værnefodtøj. Opdateret 18. juli 2026.