Hvad koster sikkerhedssko?

Prisen på et par sikkerhedssko kan spænde over mere end tusind kroner, og det er ikke altid let at se, hvad forskellen består i. To par kan have samme klasse på æsken og alligevel koste henholdsvis 200 og 2.000 kroner. Her får du et overblik over, hvad pengene går til, hvor de billige par er et godt valg, og hvornår det kan svare sig at betale mere.

Det er der, prisen kommer fra

Klassen betyder noget, men den forklarer langt fra det hele. Et par i S1P har lukket hælparti, antistatisk sål, energiabsorption i hælen og sømværn. Et par i S3 lægger vandtæthed i overdelen og en mønstret yderside oven i, så de tre klasser kan have sammenlignelige priser og alligevel være bygget helt forskelligt. Hvad klasserne indeholder, kan du læse trin for trin i guiden til S1, S1P, S2 og S3.

Det næste, der løfter prisen, er materialerne. Fuldnarvet læder, teknisk mesh, aluminium eller komposit i tåkappen og en sål med flere lag koster mere end enkel PU og stål. Det er den samme forskel, du kan læse mere om i guiden til materialer i sikkerhedssko.

Til sidst kommer detaljerne. En drejeknap i stedet for snørebånd, et ESD-godkendt sålsystem, en vandtæt membran, en bred læst og et kendt mærke på siden lægger alle noget oven i. Ingen af dem er unødvendige i sig selv, men du skal kun betale for dem, du faktisk får gavn af.

Fire prisleje og det, du får i hvert af dem

Under 300 kroner. Her finder du de enkleste par. I udvalget ovenfor er det Monitor Boulder i S1P til 188 kroner med ståltåkappe, sømværn og PU-sål, og Monitor Denver i S3 til 270. De er lavet til at gøre et job, ikke til at være behagelige ti timer i træk. Til værkstedet, havearbejdet eller et par dage om ugen er de et fornuftigt udgangspunkt, og et par i den prisklasse er også en billig reserve at have stående.

300 til 600 kroner. Her ligger blandt andet Portwest-parrene hos Sikkerhedsgiganten. De er lette og sportslige i stilen, med komposit i tåkappen og en sål uden metal. Den prisklasse er god til dig, der vil have noget mere moderne i udseendet, og som ikke stiller de helt store krav til holdbarheden.

600 til 1.200 kroner. Midterlaget er det mest populære, fordi der er mange par at vælge imellem. Du får typisk bedre dæmpning, et mere gennemtænkt sålmønster og en overdel, der kan tåle mere. Monitor Courage i S1P er et eksempel på et letvægtspar i dette lag, bygget til lager, industri og lettere byggearbejde.

Over 1.200 kroner. De dyreste par har flere funktioner på samme sko: drejeknapper, ESD-godkendelse, aluminiumståkappe, ekstra dæmpning og et mærkenavn, der har fulgt arbejdsfolk i årevis. Det er her, du finder par, der er lavet til at blive brugt hver dag i lang tid. Jalas Zenit Easyroll i S3 med ESD er et eksempel, og prisen lander i den høje ende af udvalget.

Regn pris pr. arbejdsdag, ikke pris pr. par

Et par til 188 kroner og et par til 849 kroner kan ikke sammenlignes uden at kende levetiden. Prøv en enkel udregning: bruger du skoene fem dage om ugen, er det omkring 220 arbejdsdage om året. Et par til 849 kroner, der holder et år, koster så under fire kroner pr. dag. Et par til 188 kroner, der holder tre måneder, koster over tre kroner pr. dag, og det er før, du har regnet med, at du skal tage en pause fra arbejdet for at købe nye. Det er et regneeksempel, ikke en løfteerklæring, for levetiden afhænger af arbejdet, vejret og plejen.

Pointen er, at det ikke altid er det billigste par, der er billigst. Er du på dine fødder otte timer, og arbejdet er hårdt ved sålen, er det ofte et par i midterlaget, der kommer ud som vinder. Er du kun i skoene lejlighedsvis, er der ingen grund til at betale for noget, du ikke bruger. Plejen betyder også meget, og det kan du læse om i guiden til vedligehold og levetid.

En anden måde at se det på er at spørge, hvad du risikerer at miste, hvis skoen svigter. En sko, der giver efter for en tung genstand eller en spids ting under foden, kan koste dig dage på sidelinjen, og det regnestykke gør de fleste prisforskelle ubetydelige. Derfor er det aldrig en god idé at spare på selve beskyttelsen. Spar i stedet på alt det andet: mærket, farven, ekstra funktioner du ikke bruger og pakker med tilbehør, du ikke har brug for.

Det, der kommer oveni skoene

Sikkerhedssko kommer sjældent alene. Gode sokker gør en forskel for både komfort og lugt, og her er der ingen grund til at snuppe de billigste, hvis du har lange dage. I guiden til sokker til sikkerhedssko er der en gennemgang af materialerne. Indlæg kan hjælpe, hvis skoen ikke passer perfekt, men det kræver, at indlægget er godkendt til sikkerhedsskoen. Imprægnering og pleje koster ikke meget, men holder læderet blødt og forlænger levetiden.

Tæl også tiden med. Et par sko, der ikke passer, bliver byttet, og hvis du bestiller på nettet, skal du regne med et par dages ventetid, før du har det rigtige par. Det er billigere at prøve ordentligt første gang.

Sådan sparer du uden at gå på kompromis med sikkerheden

Det første, du skal gøre, er at spørge arbejdsgiveren. Hvem der betaler for sikkerhedssko, afhænger af virksomheden og aftalerne, og det er værd at få svar på, før du åbner pengepungen. Det står uddybet i guiden til, hvem der betaler for sikkerhedssko.

Det næste er at købe efter behov. Skal du bruge en tåkappe, sømværn og lukket hæl, er et S1P-par i den billige ende en fuldt ud brugbar løsning. Skal du stå i vand eller regn, bliver det til S3 eller en støvle. Køb ikke S3, hvis du aldrig er i våde omgivelser, og køb ikke S1P, hvis du står i sprøjtevand. Den simple regel er at vælge den laveste klasse, arbejdet tillader, og ikke gå under den.

Til sidst kan du holde øje med mærker, der har tilbud på tidligere modeller. En lidt ældre farve eller serie kan sagtens være ligeså god som den nyeste, og du betaler mindre. Det kræver blot, at klassen og pasformen er den samme. Den samlede købsvejledning finder du i guiden til at vælge sikkerhedssko.

Når billigt bliver dyrt

Der er tre situationer, hvor et billigt par bliver dyrt. Den første er, når skoen ikke passer, og du alligevel går i den, fordi du allerede har betalt. Ondt i fødderne er ikke en pris, du skal acceptere. Den anden er, når klassen er for lav til jobbet, og du er nødt til at købe et nyt par, før de første er slidt. Den tredje er, når sålen er så blød, at den slides igennem på få måneder.

Omvendt kan et dyrt par blive spild, hvis det er bygget til noget andet end dit arbejde. En stålsål, der er tænkt til betonbyggeri, er unødvendig på et tørt lager, og en aluminiumståkappe er ingen fordel, hvis du ikke er bekymret for vægt eller kulde. Ret budgettet efter arbejdet.

En sidste tommelfingerregel: prøv skoene i butikken eller bestil to størrelser hjem, hvis du handler på nettet. Så ved du, hvad du får for pengene, og du undgår at betale fragt og tid på en ombytning.