Sikkerhedssko til fabrik og industri

Industrien dækker over alt fra svejsehaller og plastproduktion til fødevarefabrikker og elektronikmontage. Fælles for dem er, at man står eller går på hårde gulve i mange timer, og at der er maskiner, trucks og tunge emner. Skoene skal klare det hele, og kravene ændrer sig fra hal til hal. Derfor er det vigtigt at kende sit gulv og sit arbejde, før man køber. Her gennemgår vi de vigtigste valg.

Gulvet og dæmpningen

Betongulve og stålgulve giver ingen eftergivenhed. Hvert skridt sender et stød op gennem foden, og efter en vagt kan det mærkes i ben, knæ og ryg. Alle sikkerhedssko i S1 og højere har en energioptagende hæl, men der er stor forskel på, hvor meget der dæmpes. Nogle sko har ekstra lag skum eller gel i hælen og under forfoden, og dem er det værd at prøve, hvis du står mange timer. Står du mest stille, er en blød indersål og en fleksibel forfod ofte mere afgørende end vægten.

Er du i tvivl om, hvad du skal vælge, så gå en tur i skoen og stå stille et par minutter. Mærk, om der trykker noget, og om foden bliver træt hurtigt. Mere om komfort og indlæg i guiden til pasform, indlæg og komfort, og hvad man kan gøre ved ømme fødder, står i guiden til ondt i fødderne af sikkerhedssko.

Varme maskiner og varme gulve

Nogle industrier har varme gulve, varme emner og varme maskinkroppe. Her kommer mærkningen HRO ind i billedet. HRO betyder, at sålen er testet mod kortvarig kontakt med en varm overflade, og temperaturen er 300 grader. Mærkningen betyder ikke, at du kan gå på glødende metal. Den betyder, at sålen ikke smelter eller revner ved kortvarig kontakt. Står du i en hal med varme emner, er HRO en god ting at have, men du skal også tænke på, at varme kan trænge igennem sålen, og at lange kontakter kan skade foden.

Sikkerhedsskoens kappe er heller ikke varmefast. Kommer der gnister fra slibning eller svejsning, skal skoen have en overdel, der ikke smelter. Mere om svejsning og høj varme står i guiden til sikkerhedssko til varme og svejsning.

Den dyre sko i udvalget, en Sievi MGuard Roller+ i S3 HRO, har en elastisk mellemfodssikring og HRO-mærket sål. Det er et godt eksempel på, hvad man får, når gulvet både er hårdt og varmt. Til almindelig produktion uden varme er det til gengæld mere, end du behøver.

Olie, væsker og skridsikkerhed

Gulve i industrien er sjældent tørre. Der er kølevæske, olie, sæbe og vand, og de gør gulvet glat. Sålen skal derfor have en profil og en gummiblanding, der kan holde fast. Skridsikkerhed er et grundkrav i den nye udgave af standarden, men der er forskel på, hvor godt sålerne klarer det på netop dit gulv. Er der meget olie, skal du vælge en sål, der er beregnet til det, og holde den ren, fordi snavs i profilen mindsker grebet. Se guiden til skridsikre sikkerhedssko for mere om underlag og såler, og guiden til sikkerhedssko til mekaniker og værksted for olie og værkstedsmiljø.

Tjek sålen jævnligt. En sål, der er slidt flad på hælen, er et tegn på, at skoen skal skiftes, også selv om overdelen er god. Rengør sålen for olie og spåner, så de ikke bliver trampet ned i profilen.

ESD og elektronik

Produktion af elektronik kræver ofte, at man ikke oplader statisk elektricitet i skoene. Her hjælper ESD-sko, som leder ladning væk fra kroppen gennem sålen. De er mærket efter en særlig standard og er ikke det samme som antistatiske sko, som alle sikkerhedssko i S1 og op har. Står du i et ESD-område, er det arbejdspladsen, der afgør, hvilke sko der må bruges, og skoene skal ofte testes regelmæssigt. Læs mere i guiden til ESD-sikkerhedssko.

Sko til ESD-områder er ofte lette og af tekstil, så de kan bruges hele dagen, og nogle ligner sneakers. Det er en fordel, hvis du står meget stille og arbejder med små emner. Til tungere industri er de for lette.

Tunge emner og trucks

På fabrikker og lagre kører trucks, palleløftere og rullevogne, og det er ikke usædvanligt, at hjulene kører over foden. Tåkappen beskytter tæerne, men ikke mellemfoden eller anklerne. Er emnerne meget tunge, kan sko med beskyttelse over mellemfoden være relevante. Lager og logistik har sin egen guide, guiden til sikkerhedssko til lager og logistik. Det vigtigste er at kende de risici, der er på din arbejdsplads, og vælge efter dem. Arbejdsgiveren har pligt til at vurdere risikoen og stille de rigtige værnemidler til rådighed. Se guiden til hvem der betaler for sikkerhedssko.

Hvad skoen ikke kan klare

En sikkerhedssko er beskyttelse mod bestemte risici, ikke mod alt. Tåkappen tåler et slag på 200 joule, men ikke et tungt emne, der vælter ned over foden fra stor højde, og den beskytter ikke ankel og mellemfod. Sømværnet stopper et søm, men ikke et skarpt blad, der skærer ind fra siden. Og sålen kan være skridsikker, men den hjælper ikke, hvis gulvet er dækket af et tykt lag olie. Lær skoens grænser at kende, og husk, at skoen er den sidste forsvarslinje. Først skal risikoen fjernes, så den ikke opstår: Ryd gulvet, tør spild op, og brug de rigtige hjælpemidler til tunge emner.

Er du i tvivl om, hvad din sko tåler, så læs mærkningen og fabrikantens vejledning. Står der noget andet i en produkttekst end på skoen selv, er det mærkningen på skoen, der gælder.

Skift og vagter: to par og faste rutiner

Mange fabrikker kører flere vagter, og skoene bruges i lange perioder uden at nå at tørre. Sved og fugt bliver i skoen, og lugt og slid kommer hurtigere. Har du mulighed for det, så brug to par sko, som du skifter mellem. Så får hvert par et døgn til at tørre, og levetiden bliver længere. Det gælder især sko med indlæg og foer, som er langsomme at tørre. Tag indlægget op, når du kommer hjem, og stil skoene et sted med luft. Sved og lugt er behandlet i guiden til sved og lugt.

Lav også en fast rutine for kontrol. Kig på sålen, tåkappen og overdelen en gang om ugen. Revner i sålen, blottede tåkapper og løse sømme er tegn på, at skoen skal skiftes. Mange arbejdspladser har regler om, hvor tit sko skal udskiftes, og nogle tilbyder fast skoordning, hvor du kan få nye sko, når de gamle er slidt. Spørg, hvad der gælder hos dig, og læs om priser i guiden til hvad sikkerhedssko koster.

Pasform, sokker og hvad du ellers bør tjekke

Pasformen er lige så vigtig i industrien som i andre fag, fordi du går mange kilometer på en vagt. En sko, der er for lille, giver ømme tæer og negle, og en sko, der er for stor, giver gnavsår og ustabilitet. Mål foden sidst på dagen, hvor den er størst, og prøv skoen med den sok, du bruger til arbejde. Se guiden til at måle foden.

Sokkerne betyder mere, end mange tror. Tynde bomuldssokker holder på fugt og gnaver hurtigt. Vælg sokker med fugttransport og forstærkning i hæl og tå. Står du på hårdt gulv, kan en sok med polstring give en blødere dag. Se guiden til sokker til sikkerhedssko. Har du brede fødder, findes der sko med bredere læst, som du kan læse om i guiden til sikkerhedssko til brede fødder. Til sidst: Læs mærkningen på skoen og spørg arbejdspladsen, hvis du er i tvivl om, hvad der kræves. Mærkningen er forklaret i guiden til at læse mærkningen på sikkerhedssko.

Sådan vælger du

Start med at beskrive din hal: Er gulvet vådt eller tørt, varmt eller koldt, og er der metalspåner eller søm? Er der kun tørt og rent, kan en S1P være nok. Er der væske, så vælg en sål med godt greb. Er det varmt, skal du kigge efter HRO. Står du i et ESD-område, skal skoen være godkendt dertil. Prøv skoene med dine egne sokker og gå en tur på hårdt gulv. Hvad du ellers skal tænke over, står i guiden til at vælge sikkerhedssko og oversigten over sikkerhedssko efter fag.

• Hård gulv. Vælg ekstra dæmpning, især hvis du står meget.
• Varme. Kig efter HRO i sålens mærkning.
• Væske. Vælg sål med godt greb, og hold den ren.
• ESD. Kun godkendte sko i beskyttede områder.